Inkontinens er en manglende evne til at holde tæt for både afføring og tarmluft. Inkontinens kan forekomme i varierende omfang, fra ganske let luftafgang til massiv afgang af afføring uden kontrol. Inkontinens er et almindeligt forekommende problem blandt voksne danskere, der dog ofte bliver holdt skjult på grund af flovhed og frygt for social udstødelse.

Hvad skyldes inkontinens?

Der er mange årsager til, at man oplever inkontinens. Den mest almindelige årsag er læsion af selve lukkemusklen eller nerverne til lukkemusklen, der opstår  i forbindelse med fødsel.

Nogle skader opdages umiddelbart i forbindelse  med fødslen og behandles med det samme. Andre, ofte mindre, skader opdages ikke, og bliver først et problem senere i livet, når muskelstyrken i lukkemuskel og bækkenbund aftager.

Inkontinens kan også opstå i forbindelse med operationer i eller omkring endetarmen, hvor lukkemusklen beskadiges.  Det kan fx være ved operation for hæmorider og fistler. Igen kan skaderne være så små, at de ikke er et problem nu, men først bliver det senere hen efter en årrække.

Sjældnere årsager til inkontinens er sygdomme i nervesystemet.

Forbigående diarré kan medføre inkontinens. Dette skyldes oftest en tarminfektion. Hvis din diarré varer længere end et par uger, og specielt hvis der også er blødning i forbindelse med, at du går på toillettet, skal du søge læge. I givet fald kan der være tale om en betændelsestilstand i tarmen, polypper eller tarmkræft.

Hvordan undersøges problemet?

Undersøgelsen for inkontinens starter med, at du beskriver over for lægen, hvordan du oplever problemet. Gerne i detaljer. Inkludér så vidt muligt, hvor tit, hvor meget og hvor længe, du oplever inkontinensen og om der er andre symptomer i forbindelse med den. Er der fx smerter, blødning m.m? Herved kan man tit fastslå årsagen til inkontinensen, som for eksempel fødselsskader, andre sygdomme, medicinforbrug, tidligere operationer eller andet).

Det er nødvendigt at blive undersøgt nærmere hos speciallæge. Der skal foretages en undersøgelse af endetarmen for at fastlægge om der er skader på lukkemusklen og samtidig skal der udføres en kikkertundersøgelse af den nederste del af tarmen (en sigmoideoskopi).

Speciallægen vil også tage stilling til hvilke yderligere undersøgelser, der eventuelt skal foretages. Mere avancerede undersøgelser som ultralydsscanninger, MR-scanninger, undersøgelser af muskelstyrke og nervefunktion foretages på specialafdeling på hospitalet.

Hvordan behandles inkontinens?

Behandling kan have flere dele. Den kan bestå af kostændringer, diarrébehandling, bækkenbundstræning og knibeøvelser. Herudover kan der være kirurgisk behandling med rekonstruktion af musklen, implantering af kunstig lukkemuskel og nervestimulation.

Efter en detaljeret sygehistorie og grundig undersøgelse kan årsagen til inkontinensen i de fleste tilfælde findes. Afhængigt af årsagen og problemets størrelse kan behandlingsstrategien fastlægges. Har du inkontinens i mild grad kan det som regel løses med kostændringer og stoppende medicin. Er årsagen betændelsestilstande i tarmen, er behandlingen også medicinsk.

Man skal være opmærksom på, at inkontinens også kan forværres af visse typer medicin.

Fysisk træning med bækkenbundsøvelser og knibeøvelser er også en god hjælp ved mildere inkontinens. Bio-feedback er en speciel form for træning af muskulaturen, når afføringstrangen melder sig.

Kirurgisk behandling af muskelskader, implantering af kunstige lukkemekanismer og nervestimulatorer kan være nødvendigt. Disse foretages kun på specialiserede hospitalsafdelinger.

I ekstreme tilfælde kan den bedste mulighed for at bedre livskvaliteten være anlæggelse af en kolostomi (føre tarmen frem i en pose på maven).