Mikroskopisk tarmbetændelse er en betegnelse for flere typer tarmbetændelse, som giver langvarig diarré. Der skelnes her mellem kollagen kolit, lymfocytær kolit og eosinofil kolit.
Fælles for dem er, at de er helt godartede, forbigående og ikke må forveksles med de mere alvorlige former for tarmbetændelse som ulcerøs kolit og Crohns sygdom.
Årsagen til mikroskopisk tarmbetændelse kendes ikke. Meget peger dog på, at det kan være mikroorganismer (bakterier, virus og parasitter), som udløser en kraftig immunreaktion i tarmslimhinden.
Symptomer på mikroskopisk tarmbetændelse
Mikroskopisk tarmbetændelse starter oftest ret pludseligt, og giver vandtynde diarréer uden blod. Symptomerne kan være mavekneb, natlig diarré, vægttab og træthed. Der kan også være ledsmerter og tegn på væskeunderskud (dehydrering) på grund af de mange, løbende diarréer.
Mikroskopisk tarmbetændelse går ofte i ro af sig selv efter en periode på 6 – 36 måneder, men de fleste patienter er så generede af diarré, at behandling må iværksættes.
Hyppighed af mikroskopisk tarmbetændelse
Op imod ti procent af patienter, der døjer med længerevarende diarré, har mikroskopisk tarmbetændelse. Kvinder rammes 6 til 9 gange oftere end mænd. Mikroskopisk tarmbetændelse er særligt udtalt blandt danskere over 45-års alderen.
Mikroskopisk tarmbetændelse er en sjælden sygdom, der kun rammer ca. 30 ud af 10.000 mennesker. Hos næsten halvdelen af patienter med mikroskopisk tarmbetændelse ses andre sygdomme som fx sukkersyge, stofskiftelidelser, gigtlidelser, glutenallergi og astma.
Diagnosestillelse
Sygdommen kan ikke ses ved hverken kikkertundersøgelse, røntgenundersøgelse eller i blodprøver. Den kan kun påvises ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen – (koloskopi), hvor der udhentes vævsprøver til mikroskopi.
Man bør også udelukke mere almindelige årsager til diarré som f.eks. tarminfektioner med bakterier, virus og parasitter. Dette kræver, at der indsendes afføringsprøver til undersøgelse.
Andre almindelige årsager til længerevarende diarré kan være glutenallergi, laktoseintolerans og stofskiftelidelser. Disse tilstande kan påvises eller afkræftes ved hjælp af blodprøver, der tages af lægen.
Behandling af mikroskopisk tarmbetændelse
Flere lægemidler har vist sig at have en vis effekt ved mikroskopisk tarmbetændelse, men for de flestes vedkommende er effekten forbigående, og symptomerne kan således komme igen, når behandlingen afsluttes.
Det mest effektive middel, som normaliserer tarmfunktionen i 80 til 100 % af tilfældene er Entocort. Entocort er et steroidholdigt middel (syntetisk binyrebarkhormon – budesonid), og som gives i aftagende doser over 3 måneder. Entocort har meget få bivirkninger, da det kun optages i små mængder fra tarmen og hurtigt nedbrydes i kroppen.
Gigtmidler – de såkaldte NSAID-stoffer som f.eks. Ibuprofen, Ipren, Kodimagnyl kan forværre diarréen og bør derfor undgås.
Håndkøbsmidler som f.eks. Imodium kan virke stoppende og kan bruges i situationer, hvor man måske ikke lige kan komme på toilettet, når behovet melder sig (på rejse, i biografen, teatret m.v.).
Er der grund til at ændre på kosten?
Kaffe, alkohol, stærk krydret mad, fedtholdige spiser, mælkeprodukter og citrusfrugter kan forværre diarréerne hos nogle patienter, men der er ikke noget stærkt belæg for at kostomlægninger effektivt kan afhjælpe diaréen.
Fiberrig kost eller fibertilskud med f.eks. HUSK (fås på apotek, matas og flere supermarkeder) opsuger væske i tarmen og kan mindske diarréerne.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Mikroskopisk tarmbetændelse er en godartet sygdom, som behandles medicinsk. Operation kommer aldrig på tale. Tilstanden går i ro efter en periode på 6 – 36 måneder. Der er ingen øget risiko for tarmkræft og heller ikke belæg for at tilstanden er smitsom.