Mælkesukker-intolerance kaldes også for laktose-intolerance (og nogle gange mælkeallergi – men det er misvisende, da der ikke er tale om egentlig allergi). Tilstanden skyldes mangel på enzymet laktase i tyndtarmen, der gør, at mælkesukkeret ikke kan nedbrydes i mindre dele, så det derved kan optages i kroppen. Når laktase mangler i tyndtarmen, kan mælkesukkeret ikke optages. Det forbliver derfor i tarmen, hvor det gærer og forårsager både smerter, tynd afføring og oppustethed.
Laktase sørger for at spalte mælkesukkeret i mindre bestanddele, så det derved kan optages. Sker dette ikke, vil det binde vand i tarmen og give diarré. Tarmbakterierne sætter derfor en gæringsproces i gang, som giver mavekneb, rumlen, oppustethed og luftafgang. Mælkesukker findes i mælk og mælkeprodukter. Det findes ligeledes i fødevarer, der indeholder mælkepulver.
Hvem får mælkesukker-intolerance?
Alle børn har særdeles god evne til at optage mælkesukker. I løbet af opvæksten nedsættes denne evne dog. Det meste af Nordeuropas og Nordamerikas voksne befolkning har bevaret evnen til at optage mælkesukker, men majoriteten af den voksne befolkning i verden har rent faktisk en intolerance over for mælkesukker.
Personer med store tarmoperationer, mavesæksoperationer eller tyndtarmssygdom (cøliaki) har ofte laktoseintolerance. Mange har en kort periode med mælkesukker-intolerance i dagene efter tarminfektioner. Dette skyldes, at tyndtarmens slimhinde ofte er lidt beskadiget efter sygdommen.
Hvordan stilles diagnosen?
Laktosebelastning: Blodsukkermålinger før og efter indtagelse af et glas med mælkesukker opløst i vand, kan synliggøre laktosebelastning.
Blodprøve for genetisk laktoseintolerance: Eftersom langt de fleste tilfælde af laktoseintolerance er genetisk betingede, kan en blodprøve afsløre om man har de pågældende gener for laktoseintolerance.
Hvordan behandles mælkesukker-intolerance?
Vær tilbageholdende med mælkeholdig føde – mælk, yoghurt, tykmælk, ymer og så videre – Specielt hvis du har fået diaré eller lige har haft det. Vær opmærksom på at mange forskelligartede fødevarer, får tilsat mælkepulver. Du bør derfor nærstuderede varedeklarationen på fødevaren, inden du indtager den. Hav også i mente at mælk og mælkeprodukter er en væsentlig kilde til det kalk, som vi (og især vores knogler) har brug for. Sørg derfor for at få din kalk på anden vis, fx via et kalktilskud. Dette kan fås i tabletform. Er du i tvivl, kan du få hjælp af en uddannet diætist.
Det er individuelt, hvor følsom man er for nedsat optagelse af mælkesukker. Nogle kan godt tåle fløde i kaffen og spise ost uden større problemer. Andre får diarré af selv små mængder mælkesukker. Da mælkesukkerintolerance er en ufarlig tilstand, er det ikke skadeligt, hvis man ikke overholder diæten. Blot skal man være klar over, at man får symptomerne, når diæten brydes.
Hvor findes laktose?
- Mælk, smør, margarine, surmælksprodukter og så videre
- Mælkepulver
- Bagværk (læs deklarationen, spørg bageren)
- Mange typer af præfabrikerede fødevarer (se deklarationen)
- Chokolade
- Mange typer tabletter
OBS! Danske skæreoste indeholder typisk under 0,05 g laktose/100 g. Derfor kan de fleste mennesker med laktoseintolerance spise ost uden problemer.