Kræft i tyk- og endetarm

Tarmkræft, herunder kræft i tyktarmen og kræft i endetarmen, er en af de mest fremkommende kræftformer i Danmark. Der registreres mere end 4000 nye tilfælde årligt.

Ca. hver 20. dansker får tarmkræft. Risikoen for at få tarmkræft på et tidspunkt i livet er således ca. 5 %. Tarmkræft rammer både mænd og kvinder. Tilfældende er ligeligt fordelt mellem kønnene.

Arveligheden og risikoen for at få tarmkræft

Det er kun i få tilfælde, hvor tarmkræft konstateres at være arvelig. I ca. 5 % af alle tilfælde, kan tarmkræft påvises i andre familiemedlemmer. I langt de fleste tilfælde kan man ikke påvise noget arveligt. Man ved dog alligevel, at risikoen for at få tarmkræft stiger, hvis der er nære familiemedlemmer, som har haft sygdommen (forældre eller søskende). Hvis man selv har fået fjernet tarmpolypper eller har haft kronisk tarmbetændelse i mere end 10 år, er risikoen også øget. Andre sygdomme, der kan øge risikoen for tarmkræft er underlivskræft, brystkræft og kræft i urinvejene.

Du kan vurdere din egen risiko for at få tarmkræft på Harvard Universitets hjemmeside her: www.diseaseriskindex.harvard.edu

Hvorfor får man tarmkræft?

Den største risikofaktor for tarmkræft er stigende alder. Efter 45-års alderen stiger risikoen markant. Sygdommen ses oftest hos ældre personer over 70 år.

Alder
Grunden til at alderen har betydning, er formentlig, at der ophobes mutationer (fejl i cellernes DNA opstået i forbindelse med den normale celledeling) i slimhinden med alderen: slimhinden i tyktarmen og endetarmen afstødes løbende og er normalt udskiftet helt i løbet af 5 dage (en betydelig del af afføringen er afstødte celler).

Der er således en voldsom aktivitet i slimhinden med dannelse af nye slimhindeceller, hvilket foregår ved celledeling. I forbindelse med de mange celledelinger (10-15 mia. nye celler hver dag) opstår der ca. 25.000 mutationer i tyktarmen hvert døgn. Langt de fleste af disse mutationer er uskadelige og repareres af kroppens egne reparationsmekanismer. Enkelte mutationer bliver dog ikke repareret, da de slipper igennem kroppens kontrolsystem. Disse ophobes i tarmens celler og antallet bliver således mere udtalt med alderen.

Med tiden kan disse mutationer give anledning til polypudvikling og senere kræft. Herudover kan man i de fleste tilfælde ikke give nogen god forklaring på, hvorfor sygdommen opstår.

Kost
Kosten spiller en rolle i udviklingen af tarmkræft. Især et stort forbrug af oksekød og svinekød øger risikoen. Det er ikke påvist, at fjerkræ og fisk øger risiciene for at få tarmkræft. Det er formentlig de stærke kemikalier i vores eget fordøjelsessystem, der er med til at starte processen. Især galdesyrer og fede syrer, der produceres i store mængder for at fordøje kød. Vegetarer får kun halvt så hyppigt tarmkræft som kødspisere.

Motion
Rent statistisk er det påvist, at der er en sammenhæng mellem mangel på motion og udvikling af tarmkræft. Der er dog ikke enighed om mængden af den nødvendige motion for at opnå beskyttende virkning, men man skal regne med min. 30 min. pr. dag. Der er flere fordele ved at dyrke motion, og et sundt og aktivt liv kan reducere risiciene for at få flere sygdomme.

Tobak
Kræftfremkaldende stoffer i tobak øger risikoen for tarmkræft, og det anslås, at ca. 12% af tarmkræfttilfælde skyldes tobaksrygning.

Aspirin
Aspirin/Magnyl (Acetylsalicylsyre) beskytter mod udvikling af tarmkræft, men har også betydende bivirkninger i form af risiko for mavekatar, mavesår og øget blødningsrisiko (f.eks. hjerneblødning).

Det er vist, at hjertepatienter, som tager hjertemagnyl forebyggende, kun udvikler tarmkræft halvt så hyppigt som andre. Der er ikke enighed om dosis eller hvor længe man skal tage aspirin/magnyl for at opnå beskyttelse.

Vitamin D og Kalk (Calcium)
Både vitamin D og calcium / kalk ser ud til beskytte mod tarmkræft. Hos langt de fleste i den vestlige verden ligger det daglige indtag under den anbefalede mængde. For vitamin Ds vedkommende er der ganske få fødevarer, der indeholder vitamin D i nogen betydelig mængde, og langt den største mængde vitamin D dannes i huden ved påvirkning af sollys. Derfor er der særligt mange, der har vitamin D-mangel i vintermånederne, især på vore breddegrader, hvor solen ikke skinner så meget.

Er man ikke jævnligt udsat for sollys, og spiser man ikke mejeriprodukter, bør man tage et vitamin D og Calcium-tilskud. Dette fås i håndkøb på apoteket.

Er der forstadier til tarmkræft – og kan de fjernes?

Næsten alle tilfælde (>95%) af tarmkræft starter med et forstadium i form af en polyp (se tarmpolypper), som efterhånden vokser og bliver ondartet, for til sidst at sætte sig som en kræftknude på indersiden af tarmen.

Tarmpolypper, som i øvrigt næsten aldrig giver symptomer, er ret almindelige og forekomsten stiger med alderen. 25% af 50-årige har tarmpolypper og 50% af 65-årige har tarmpolypper.

Det er ikke alle polypper, der udvikler sig til kræft, men jo større og jo flere polypper, desto højere risiko for kræft på et senere tidspunkt. Risikoen for at få tarmkræft kan minimeres ved at få fjernet sine tarmpolypper.

Undersøgelse for tarmkræft?

Hvis der er symptomer, som rejser mistanke om tarmkræft (se nedenfor), eller tilhører man en risikogruppe (se ovenfor), bør der foretages en kikkertundersøgelse af tyktarm og endetarm, også kaldet en koloskopi.

I 2014 introduceres befolkningsundersøgelse (screening) for tarmkræft hos 50-75 årige. Undersøgelsen består i en afføringsprøve for blod. En positiv prøve medfører en kikkertundersøgelse.

Symptomer på tarmkræft

De hyppigste symptomer på tarmkræft er:

  • Ændret afføring (ændret afføringsmønster – ændret konsistens)
  • Blod med afføringen
  • Slimafgang fra tarmen
  • Mavesmerter
  • Blodmangel
  • Vægttab

Tarmkræft er en “stille” sygdom. Den giver ofte ikke giver symptomer, før den er ret fremskreden, og dermed er blevet vanskelig at behandle. 25 % af personer med tarmkræft får ikke symptomer, før sygdommen har spredt sig til andre organer.

Principielt bør alle over 50 år undersøges for tarmkræft. Den optimale undersøgelse er kikkertundersøgelsen, hvor tarmens indvendige side undersøges. Der kan fjernes polypper og udtages vævsprøver under undersøgelsen om nødvendigt.

Behandling for tarmkræft

I dag foregår behandlingen på specialiserede kirurgiske afdelinger i tæt samarbejde med onkologiske, patologiske og billeddiagnostiske afdelinger. Det vigtigste behandlingsprincip er operation, hvor kræftsvulsten og det tilhørende tarmstykke fjernes. I mange tilfælde kan det foregå ved en kikkertoperation. I mere fremskredne tilfælde kan der suppleres med strålebehandling og kemoterapi. Omkring halvdelen af personer med tarmkræft dør af sygdommen i løbet af de første 5 år. Overlevelsen er helt afhængig af, hvilket stadium sygdommen opdages på. I de tidlige stadier, hvor kræften ikke har spredt sig eller vokset igennem tarmen, er der stor chance (90%) for helbredelse.

Se i øvrigt de relevante links her på hjemmesiden.