Colitis Ulcerosa og Morbus Crohn er de latinske betegnelser for sygdommen kronisk tarmbetændelse. Årsagen til sygdommene kendes ikke. Begge sygdomme giver en betændelsesreaktion i tarmslindehinden, at at der kan påvises sygdomsfremkaldende vira, parasitter eller bakterier.

Kronisk tarmbetændelse er en autoimmun sygdom. Dette dækker over tilstande, hvor immunforsvaret i kroppen reagerer mod sit eget væv, der i dette tilfælde er tarmslimhinden.

Som oftest kan man ikke påvise, at Colitis Ulcerosa & Morbus Crohn er nedarvet gennem andre i familien. Dog findes der hos 10 % af patienterne med sygdommen flere tilfælde af sygdommen i familien.

Sygdommene starter gerne i 20-30 års alderen, men den kan også starte på et senere tidspunkt. Sygdommene er kroniske / livslange, men varierer i aktivitet. De er ikke smitsomme.

For Morbus Crohns vedkommende ved man, at rygning øger aktiviteten i sygdommen og dermed risikoen for opblussen.

Colitis Ulcerosa

Colitis Ulcerosa er en betændelsestilstand, som oftest er lokaliseret til endetarmen, men som kan brede sig til hele tyktarmen. Den optræder gerne først i 20-35 års alderen. Symptomerne er blodige diareer. Sygdommen kan også være forbundet med smerter i maveregionen, feber og vægttab. Symptomerne bliver især tydelige, hvis ikke sygdommen behandles.

Diagnosen stilles ved en koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen), hvor der udhentes vævsprøver til mikroskopi.

Behandlingen af sygdommen foregår med midlet steroid. Den tilstræber at dæmpe aktivitet i sygdommen og forebygge opblussen. Pga. risiko for bivirkninger tilstræbes en kort behandlingstid. Hvis sygdommen er lokaliseret til endetarmen kan man nøjes med indhældninger, ellers må tabletbehandling benyttes. Når der er ro i tilstanden skal opblussen forebygges med tabletter med 5-aminosalicylsyre (et stof, der minder om aspirin), f.eks. Asacol.

Længerevarende (+10 år) og udbredt Colitis Ulcerosa øger risikoen for tyktarmskræft, hvorfor kikkertundersøgelser med passende mellemrum anbefales. Passer man sin og følger de planlagte kontroller, er risikoen for at udvikle tyktarmskræft den samme som i resten af befolkningen.

Udsigterne ved Colitis Ulcerosa

Sygdommen kan i de fleste tilfælde holdes i ro med medicinsk behandling. Det er kun sjældent nødvendigt at operere. Patienter med Colitis Ulcerosa har samme levetid som resten af befolkningen, de kan passe deres arbejde, få børn og leve normalt.

Morbus Crohn

Betændelsestilstand, der kan forekomme fra mundhule til endetarm, men som oftest er lokalisret i den sidste del af tyndtarmen. Betændelsen kan gå dybt ned i vævet og danne kanaler (fistler) mellem tarmene eller mellem tarmen og huden. Kan starte allerede i teenage-årene. De fleste patienter er under 30 år og flest er kvinder.

Symptomerne er smerter og diarre, evt. feber og vægttab. Hos nogle ses især bylder og fistler ved endetarmen.

Diagnosen stilles vha. en koloskopisk undersøgelse (kikkertundersøgelse) af tyktarmen og den nedeste del af tyndtarmen. Herfra udtages vævsprøver, der undersøges med mikroskop. Som et supplement til kikkertundersøgelsen kan foretages røntgenundersøgelser og tyndtarmsscanninger.

Som ved Colitis Ulcerosa sigter behandlingen efter at dæmpe aktiviteten i sygdommen og forebygge opblussen. Den skal varetages af speciallæge og afhænger af hvor udbredt sygdommen er. Behandlingen er primært medicinsk, og her benyttes steroidholdige midler i de akutte tilfælde og andre immundæmpende midler som Azathioprin og Metotrexate, hvis langtidsbehandling er nødvendig. Nye biologiske midler i form af antistofindsprøjtning er også ved at blive introduceret i behandlingen, men er meget dyre.

Udsigterne ved Morbus Crohn

I forhold til resten af befolkningen lever patienter med Morbus Crohn ligeså længe, og der er ikke flere med Morbus Crohn, som behøver invalidepension. Der kan komme sygeperioder afhængig af aktiviteten. Sygdommen kan medføre forsnævringer på tarmen pga. af arvæv. En trediedel af patienterne må derfor opereres i løbet af det første år. Herefter er det 5% pr. år, som kræver operation.